Tilbage til "Forsiden" - Tilbage til "Fælles" - Tilbage til "foregående" side

Cypern 2010

Torsdag d. 11. marts

I dag gik det nordpå fra Agia Napa. På vej ud af byen kom vi forbi en akvadukt - eller rettere resterne af en sådan som ligger lige uden for Agia Napa og som oprindeligt har ført vand ind til klostret inde i Agia Napa.

  

Ca. 5 km. nord for Agia Napa ligger en lille by Paralimni som vi lige snusede til og beundrede deres kirker. Der ligger i centrum af byen 3 kirker lige ved siden af hinanden. Den ældste er ikke ret stor, den næstældste er lidt større og den yngste er en hel del større. Men faktum er, at i stedet for at udvide en lille kirke som vi ville gøre, har man blot bygget en ny og større. Byen er på ca. 4.000 indbyggere og rent faktisk ligger der nogle flere kirker lidt rundt omkring i byen.

       

Fra Paralimni kørte vi rundt om en "sæson-sø" hvor vi også spiste frokost. På vejen beundrede vi deres jordbærdrivhuse hvor jordbærplanterne hænger på snore i to rækker oppe i "nå-højde". Ved søen gik der for øjeblikket traner og spiste, men når den i løbet af året tørrer helt ud bruger man den til motor-cross.

      

Fra søen gik det sydpå ind i et område som tydeligvis ikke er så præget af turister som Agia Napa er det - landbrug er stadig det væsentligste og også geder er der plads til. Solveig har forelsket sig lidt i de langørede geder og der er virkelig tale om lange ører; de når halvvejs ned til jorden - og de virker fuldstændig malplaceret. Solveig siger at gedeosten (halloumi) smager tørt og salt.

   

Vi sluttede af på havnen i Agia Napa efter en længere omvej - vi for simplethen vild fordi vores kortmateriale er for dårligt (det gav os en omvej på ca. 10 km).

      

Til fredag d. 12. marts

Tilbage til "Forsiden" - Tilbage til "Fælles" - Tilbage til "foregående" side