Tilbage til "Forsiden" - Tilbage til "Fælles" - Tilbage til "foregående" side

Cypern 2010

Fredag d. 12. marts

Vi stod tidligt op i dag, til en sol der skinnede fra en skyfri himmel. De foregående dage har det indimellem været overskyet, men gennemsnitstemperaturen har alligevel ligget omkring de 20 grader og det er muligt at sidde udendørs på terrassen om aftenen og nyde et glas vin efter aftensmaden.

Dagens mål er Farmagusta og Salamis - med rejseselskabets hjælp. Vi skal over på den tyrkisk besatte del af Cypern og selv med professionel hjælp viste det sig at være lidt mere besværligt end vi havde regnet med. Formaliteterne var i hvert fald omfattende, men det lykkedes dog trods alt.

Salamis er en romersk by (eller resterne), som kun er delvist udgravet. For øjeblikket er resterne af et teater og et gymnasium udgravet, men det menes at der gemmer sig mere under jorden. Problemet er at alt står stille på den tyrkisk besatte del af Cypern fordi kun Tyrkiet anerkender Nordcypern som stat (vores guide talte også hele tiden om den besatte del kontra den frie del af Cypern).

      

  

Efter Salamis gik turen til Farmagusta som før tyrkernes besættelse var en blomstrende turistby, men som nu blot er en by med et stort område med forladte hoteller. "Spøgelsesbyen" kaldes den, da den er lukket af af det tyrkiske militær.

I Farmagusta by findes en stor moske som er indrettet i en tidligere kirke, en gammel kristen kirke som er ved at falde sammen og så en imponerende bymur.

      

  

Efter en kop kaffe hjemme på hotellet blev der også tid til en lille bytur i Apia Napa (der er nu heldigvis ikke så meget at komme efter, så Solveig måtte gå tomhændet hjem)

   

Til lørdag d. 13. marts

Tilbage til "Forsiden" - Tilbage til "Fælles" - Tilbage til "foregående" side